Kort om koblet indkomststøtte
Forbindelsen mellem modtagelsen af indkomststøtte og produktionen af bestemte produkter er gradvist blevet fjernet ("afkoblet") inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Det har man gjort for at undgå overproduktion af visse produkter og for at sikre, at landbrugerne reagerer på den reelle markedsefterspørgsel.
I nogle situationer kan en specifik landbrugssektor eller delsektor imidlertid blive støttet for at afhjælpe de vanskeligheder, de oplever, hvis disse sektorer er vigtige af socioøkonomiske og/eller miljømæssige årsager.
Formålet med den koblede indkomststøtte er at forhindre en optrapning af disse vanskeligheder ved at forbedre:
- konkurrenceevnen
- bæredygtigheden og/eller
- kvaliteten.
Den koblede indkomststøtte er særlig hensigtsmæssig i situationer, hvor alternativet kan være indstilling af produktionen, hvilket igen kan påvirke andre dele af forsyningskæden eller tilknyttede markeder og potentielt øge arbejdsløsheden i allerede økonomisk dårligt stillede landdistrikter.
Støtten udbetales pr. dyr eller hektar i den pågældende sektor (f.eks. koblet til produktionen) og er underlagt forskellige vigtige betingelser og strenge begrænsninger for at mindske risikoen for markedsforvridning.
Koblet støtte i praksis
Som hovedregel må EU-landene (med få undtagelser i behørigt begrundede tilfælde) ikke bruge mere end 13 % af deres budget for direkte betalinger til at yde køblet støtte. Dette kan dog øges med op til 2 % procentpoint for at understøtte produktionen af proteinafgrøder i betragtning af denne sektors generelle vanskeligheder og den betydelige importafhængighed på EU-plan.
Koblet støtte kan kun ydes til de sektorer, der er anført i forordning (EU) 2021/2115, og hvis EU-landene har:
- begrundet denne form for støtte som led i interventionsstrategien i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for perioden 2023-2027.
- begrundet vanskelighederne i hver enkelt målsektor
- begrundet det mere langsigtede mål med støtten, f.eks. med forbedring af konkurrenceevnen, kvaliteten og/eller bæredygtigheden og
- begrundet den socioøkonomiske og/eller miljømæssige betydning af hver enkelt målsektor.
Den nye indkomststøtteordning under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 omfatter tiltag, der skal sikre en mere retfærdig fordeling af den finansielle støtte til landbrugere og arbejdstagere i hele EU.
EU-landene skal også tage hensyn til støttens potentielle indvirkning på det indre marked.
De potentielt berettigede sektorer er korn, oliefrø (bortset fra solsikkefrø til direkte konsum), proteinafgrøder, bælgplanter og blandinger af bælgplanter og græs, hør, hamp, ris, nødder, stivelseskartofler, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gedekød, oksekød og kalvekød, olivenolie og spiseoliven, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør og cikorie, frugt og grøntsager og lavskov med kort omdriftstid.
Alle EU-lande med undtagelse af Holland besluttede at yde koblet støtte til visse sektorer i perioden 2023-2027. Støttebeløbet og de sektorer, der er omfattet, varierer dog meget fra land til land.
Koblet støtte i 2014-2022: Frivillig koblet støtte
Det var muligt at yde koblet støtte til landbrugere i den foregående periode, 2014-2022. Nedenstående dokumenter giver et overblik over EU-landenes støtteafgørelser.
